BOGEN ER VIGTIG I SUNDHEDS-DEBATTEN - LÆS DEN HVIS DU ER I TVIVL OM, HVAD DER ER OP OG NED I DEBATTEN OM MÆLK!
Forfatterne skriver:
"Vi danskere er en nation af mælkedrankere og osteædere. Vi er også et folk der ligger i den helt forkerte ende af skalaen når det gælder kræft, hjerte- sygdomme, sukkersyge, knogleskørhed, allergi og overvægt. Har du tænkt på, at 70% af denne klodes beboere aldrig får anden mælk end deres mors? Det er de samme 70%, der ikke får hverken brystkræft, prostatakræft eller osteoporose. Aner man en sammenhæng?
Jamen, hvordan skal vi få kalk til knoglerne uden mælk? Tja, de 70%, der aldrig drikker mælk, har for resten heller ikke problemer med knogleskørhed. Eller tænk på girafferne og elefanterne. Mange af de rigtig store pattedyr er rene plante- ædere, og deres knogler er da kæmpestore og stærke nok. Det med mælk og kalk er dygtig markedsføring fra mejerierne."
Læs bl.a. om:
Væksthormoner og østrogen i mælk. Store fostre og overvægt. Hormoner og kræft. Allergi og intolerance. Sukkersyge, hjertesygdomme, knogleskørhed oma..
Forfatterne til bogen er professionelle forskere og læger: Ane Bodil Søgaard (biolog, lic.scient), Troels V. Østergaard (fagforfatter, mag.scient), Karen Østergaard (overlæge, cand.med).
Er mælk virkelig sundt?
Kilde: FitnesLiv
Er Du mælkedrikker, så vil det være oplysende, og sikkert overraskende at læse dette!
Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi drikker mælk hver dag, så vi får stærke knogler. Men gør vi nu også det? Er mælk nu også sundt for os? Det er da tankevækkende, at man i Asien og Afrika ikke indtager mejeriprodukter, og det så er her i Norden forekomsten af knogleskørhed er højest, og i Afrika og Asien er den lavest. Det er også tankevækkende, at ingen dyr i naturen har behov for mælk, efter endt amning fra moderen. Hvordan får de så stærke knogler? Forekomst af brystcancer i Kina forekommer typisk hos (rige) kvinder der drikker mælk
Forskere fra Harvad har ikke kunnet finde nogen data, der understøtter påstanden om, at mælk og mejeriprodukter fører til sundere og stærkere knogler, vægttab eller forbedret sundhed generelt. De fandt derimod nogle alvorlige risici knyttet til vores forbrug af mejeriprodukter herunder:
-
Mælk øger risikoen for visse kræfttyper
-
Mælk øger risikoen for irritabel tyktarm
-
Mælk øger risikoen for bihulebetændelse
-
Mælk øger risikoen for brækkede knogler
-
Mælk øger risikoen for vægtøgning
-
Mælk øger risikoen for forstoppelse
-
Mælk øger risikoen for luft i maven
-
Mælk øger risikoen for diarré
-
Mælk øger risikoen for allergi
-
Mælk øger risikoen for mellemørebetændelse
-
Mælk øger risikoen for eksem
-
Mælk øger risikoen for bihulebetændelse
-
Mælk øger risikoen for oppustet mave
Mælkeprodukter bør ikke være en del af din daglige kost
Selvom du måske hører til den gruppe, der godt kan tåle at drikke mælk, bør det stadig ikke indgå i dit daglige regime. Mejeriprodukter indeholder nogle meget allergene proteiner såsom kasein. Kasein bliver også anvendt til at fremstille forskellige former for billige osteprodukter og pølser, da det kan binde fedt og vand. Kasein bruges også i forskellige sportspulverdrikke, og proteinpulvere. For at gøre ondt værre er kasein hos de moderne mælkeproducenter genetisk ændret, hvilket skaber en større risiko for inflammation, autoimmune sygdomme og type 1 diabetes.
Med ovenstående i tankerne, kunne man overveje at begrænse sit indtag af mælk og andre mejeriprodukter - og nej, det ændrer ikke noget at købe økologisk mælk. Økologiske køer producerer mælk, der er fuld af hormoner, da køerne også malkes, når de er drægtige. Disse hormoner er anabolske hormoner, hvilket betyder, at de hjælper dig med at vokse. Det er ikke formålstjenligt at vokse på unaturlige måder, der muligvis kan være skadeligt for dig.
Hvis du gerne vil have mejeriprodukter, kan du med fordel spise gede- eller fåremælk, som har en anden sammensætning end komælk, eller spise sojaprodukter.
Hvis du er i tvivl om disse oplysninger, så prøv følgende:
Prøv at tage en pause fra dine mejeriprodukter i fire uger, og se hvad det gør ved din krop. Har du fået mere energi? Sover du bedre om natten? Er du ikke længere snottet? Forsvinder dine bumser? Døjer du ikke længere med oppustet mave og andre fordøjelsesproblemer? Er dit eksem eller allergi blevet bedre? Det er bare nogle af de ting, du måske mærker forbedringer på, når du stopper med mejeriprodukter. Når de fire uger er gået, kan du prøve at gå tilbage til dine mælkeprodukter, og se hvilken indvirkning det har på din krop.
Mange er eller bliver intolerante over for mejeriprodukter
En stor del af verdens befolkning er genetisk ude af stand til korrekt at fordøje mælk og andre mejeriprodukter fra køer. Dette kaldes også laktose intolerance, og det er der faktisk rigtig mange danskere der har.
Hvis ikke ovenstående kan få dig til, at droppe mælk og andre mejeriprodukter, kommer der her yderligere videnskabelige undersøgelser, hvis resultater er værd at bemærke. Federal Trade Commission (FTC) har for nylig bedt Unitet States Department of Agri Culture (UDSA) om at undersøge det videnskabelige grundlag for de påstande, som mælkeproducenterne reklamerer med. Det er også vigtigt, at man husker på mælkeproducenternes indvirkning på dansk økonomi, og om der måske på den baggrund, bliver tilbageholdt oplysninger. Deres panel af dygtige forskere forklarer samtidig:
Små børn stopper naturligt med at producere laktase enzymet, som er det enzym, der er nødvendigt for at kunne fordøje og omsætte laktosen (~mælkesukkeret) i alderen 2-5 år. For langt de fleste stopper laktaseproduktionen allerede, når amningen er overstået. Fortset fortsættes der så med indtag af komælk, kan problemerne opstå.
Forskerne er enige om, at det er bedre og sundere alternativ for os at indtage calcium, kalium, fedt og protein fra fødevarer som magert kød, mandler, især grøntsager og rodfrugter, frugt, bønner, linser,soja, fuldkornsprodukter, nødder, frø, kerner, tang mv.!
Huset ved Havnen kan tilføje:
Naturens orden - Der er ingen voksne dyr i dyreverdenen der drikker mælk, eller har behov for det! Elefanter og giraffer fx., som har enorme knogler, de får alle de nødvendige mineraler som calsium, magnesium oma. fra grøntsager. altså fra græs, blade ol.!